I artiklen Mig, Mig, Mig...., som vi har læst, er en masse kloge mennekser citeret om deres mening om samfundts udvikling. De skriver om hvordan vi alle er ved at udvilke os til nynacissister. De siger at mennesket har brug for anerkendelse og bekræftelse af vores eksistens. Det gør vi ved at oprette en profil på f.eks. Facebook hvor man kan blive bekræftet ved f.eks. have mange venner. Problemet er, at vi på Facebook lukker os inde for de fysiske forhold og kun fokuserer på os selv. En grund til at, man vælger at få bekræftelse over et netværk er, at man kan iscenesætte sig selv. Man kan gøre sig til en anden, end man er, og derved måske få større anerkendelse. Problemet kan så blive, at når man indser at man er en anden, end den man har gjort sig til, kan man komme til at føle en tomhed.
Jeg synes at artiklen overdriver lidt. Altså de for det til at lyde som om, at hele alle i verdenen sidder for sig selv og kun kommunikerer med hinanden over nettet, og kun tænker på sig selv. Jeg er enig i, at det bliver mere og mere udbredt at have profiler på nettet, men jeg synes ikke det er begyndt at tage overhånd. Jeg har ikke hørt om nogen der har "lukket sig selv inde" på en profil og har iscenesat sig selv. Selv bruger jeg ikke Facebook til at sige: "her er jeg, se mig!" Jeg bruger det til at kommunikere med mine venner og se hvad de laver.
Jeg vil sige, at man vel bør være opmærksom på om brugen af Facebook begynder at tage overhånd, og om vi ender med kun at fokusere på os selv og vores "popularitet", men indtil videre synes jeg ikke, at det er et problem...